Hvirveldans
|

Hvirveldans på amfiescenen ved Århus
Musikhus
|
I en cirkel af ild hvirvler danseren rundt
og rundt og rundt, båret af sangens magi og trommernes inciterende rytme.
Danseteatret Terpsichores HVIRVELDANS er inspireret af sufidans.
Sufidans er en hvirvlende dans, hvor danseren drejer, snurrer, hvirvler rundt om sig selv
ofte i flere timer. Dansen stammer oprindeligt fra Tyrkiet, fra byen Konya, hvor sufien
Rumi Mavlana startede denne form for meditativ dans, som stadig udøves af De hvirvlende
Dervisher, som en religiøs praksis. Sufidans eksisterer i dag i flere islamiske lande,
hvor den bliver farvet af hvert lands kultur, musik og dansetraditioner.
I foråret 97 var Pernille Overø i Cairo med et rejselegat for
at studere sufidans hos dansegruppen Altannoura. Percussionisterne Mads Bischoff og Cengiz
Çevik
og saxofonist Claus Carlsen har sammen med Pernille Overø arbejdet
videre med dansen og musikken, og gennem improvisation skabt forestillingen
sammen.
Dans: Pernille Overø
Percussion: Mads Bischoff og Cengiz Çevik
Saxofoner: Claus Carlsen
Kostume: Lise Bønæs
Ild og lys: Steen Molls Rasmussen
Varighed ca. 30-45 min.
Terpsichore var i Grønland i marts måned 2002, hvor
danseteatret var inviteret til at opføre HVIRVELDANS i kulturhuset KATUAQ
den 8. marts. Derudover opførte Pernille Overø forestillingen ODISSI
torsdag den 7. marts 2002.
I dagene 6., 7. og 8. marts 2002 lavede Terpsichore også
6 SKOLEKONCERTER for Nuuk Kommune.
Skolekoncerterne var en blanding af indisk dans v. Pernille Overø, afrikansk
dans v. Mads Bischoff samt uddrag af forestillingen HVIRVELDANS med Cengiz
Çevik, Claus Carlsen, Mads Bischoff og Pernille Overø.
Hør et minut af
hvirveldans-musikken (anno 2002) i RealAudio kvalitet (291 Kb)
Forestillingen deltog i "First
International
Sufi Soul Worldmusic festival", Lahore Pakistan i marts 2000.
Se
omtale og fotos fra Pakistan turen her. (og
Grøndlandsturen 2002 her)