Instruktion: Sacha World • Dans: Pernille Overø • Billedprojektioner: Jan Rüsz
Percussative lydkulisser: Mads Bischoff • Lysdesign: Steen Molls Rasmussen
Kostume: Lise Bønæs • PR: Pernille Bandholm Jacobsen

Med vores egne ord:

Med Stiftens ord:

Med Jyllandspostens ord:

Danseteatret Terpsichore har 
premiere på forestillingen 
Vandværk
onsdag d. 23.8.2000 kl. 20.00.

Forestillingen er skabt i et tæt samarbejde mellem danseren Pernille Overø, teaterfotografen Jan Rüsz, percussionisten Mads Bischoff og instruktøren Sacha World. De har arbejdet sammen i en årrække, og Vandværk er Danseteatret Terpsichores 9. forestilling.

Premiere på forestillingen Vandværk
En kvinde løfter op i kjolen til lyden af vand. Hun sætter foden i den blanke sø og træder langsomt ud.
Hun synker ned, ned mod vandet, ned i vandet, ned under vandet. Vandets lyde omgiver hende. Hun lægger sig på søens bund. Vandet sætter hende i bevægelse, vandet bevæger hende. Hun er ikke vand men et menneske i vand, og dog bliver hun bevæget, som var hun alger. Viljeløst. Små bølger ruller hen over søen. Kvinden ruller med.
Sådan kan indledningssekvensen i forestillingen Vandværk beskrives.
En danser, en percussionist og en fotograf udforsker og afsøger gennem hele forestillingen det våde elements væsen. Vandets bevægelser, vandets lyde og vandets visuelle udtryk.
Jan Rüsz's 40 diasprojektioner af havblik, skumsprøjt, vandfald og sø, af sommerregn, stormflod, frostsne og bæk bærer forestillingens visuelle udtryk. Pernille Overø giver billederne liv. Som et lille energisk vandmolekyle bevæger hun sig ind og ud af billederne til lyden af Mads Bischoffs chimes, djembe, marimba og indiske tempelklokker.
Vandværk er en fortættet energiudladning af lyd, billeder og krop.

Idé bag forestillingen
Danseren Pernille Overø er initiativtager til Danseteatret Terpsichore. I de sidste 14 år har hun studeret rituel og etnisk dans, bl.a. klassisk indisk dans og egyptisk sufidans. Samtidig har hun samlet viden om sammenhængen mellem dans, ritual og myter samt om traditioner for den historiefortællende dans.

Efter premieren i august rejser Pernille Overø til USA for at studere hos danseren Anna Halprin, som i mange år har forsket i hvordan dans kan bruges til behandling. Det er studierne af rituelle danse i andre kulturer, der fortsætter i USA, men nu med det formål at studere hvad vi kan bruge dansen i vores moderne samfund.

Idéen bag forestillingen Vandværk er et ønske om at synliggøre, at alle dansens bevægelser kommer fra naturen. Dans er efterligning af naturens bevægelser. Sådan er det i mange religiøse og rituelle danse, og sådan er det i forestillingen Vandværk, hvor danseren overtager, efterligner og inspireres af vandets bevægelser.

Flere oplysninger fås hos 
Danseteatret Terpsichore, 
Frederiks Allé 20 B, 8000 Århus C, tlf.86198331

Venlig hilsen Pernille Bandholm Jacobsen, PR ansvarlig

Århus Stiftstidende lørdag 8/8-2000

Billeder i vand

Af Pia Richter,

Den århusianske danser Pernille Overø fra Danseteatret Terpsichore har noget med naturens elementer. Deres kraft er hendes største inspiration. Talrige gange har hun for eksempel optrådt under himlens tag med sin dansehyldest til jorden. Nu gælder det vandet.
- Al dans er efterligninger af bevægelser i naturen, mener Pernille Overø. Og det er noget, hun har forsket så meget i, at der blandt andet er kommet et foredrag om dansens oprindelse ud af det.
I "Vandværk", som er den tørre og dagligdags titel på hendes næste forestilling, forvandler hun sig til et lille energisk vandmolekyle. Som sådan bevæger hun sig ud og ind af gigantiske vandbilleder til lyde skabt på alskens instrumenter, fra afrikansk djembe til indiske tempelklokker.

Forestillingen er blevet til i samarbejde med fotografen Jan Rüsz, perkussionisten Mads Bischoff og instruktøren Sacha World. Tre personer, som Pernille Overø har arbejdet sammen med i årevis. Men det er første gang, fotografen er med i selve processen. Med billederne har han både skabt et scenisk rum til dansen og musikken. Men han har også været med til at udforske vandets substans og væsen.
Jan Rüsz:
- Vidste du for eksempel, at vand ændrer tilstand alt afhængig af betragterens bevægelseshastighed i forhold til vandets? Det ændrer sig fra at være en væske, der løber af sted og som tager form af det, den løber henover. Men bringer man sig op i samme hastighed som vandet, står det pludselig stille og danner rum for en helt anden tilstand. Det har været fantastisk at opdage.

I løbet af en halv times tid skal tilskuerne se 40 diasprojektioner af havblik, skumsprøjt, søer, sommerregn, frostsne og bække. De bevæger sig ikke, det er Pernille Overø, der giver dem liv. Og nogle gange bruger hun billederne som partitur og kroppen som instrument. Det er tanken, at billederne i vand skal være første skridt i retning af en forestilling, som tager fat i alle elementerne, også ild, luft og jord. Men først skal Pernille Overø blive endnu klogere på dans. I hendes danseuddannelse er helt igennem selvskabt. Den begyndte for 15 år siden, da hun første gang var i Indien for at lære indisk tempeldans, og er blevet suppleret med mange forskellige former for dans siden, blandt andet hvirveldans, som den kendes i den arabiske del af verden.

Efter premieren på "Vandværk" tager hun til USA for at studere hos danseren Anna Halprin, som i mange ar har forsket i, hvordan dans kan bruges i sygdomsbehandling.
- Jeg tror på, at det kan være helbredende at give udtryk for sig selv med bevægelse.
Voksne mennesker bruger alt for megen energi til at holde bevægelsestrangen   tilbage, fordi bevægelsesglæde ikke bliver betragtet som noget værdifuldt. Men det er det. Tænk på hvor glad og energifyldt man kan blive at bevæge sig til musik, funderer Pernille Overø.

Dansen om Pernille

Af Lisette Greve,

Pernille Overø siger bl.a.:
"I mange rituelle og religiøse danse efterligner danserne naturens bevægelser. Det optager mig meget. Vand er et element, der findes i alle kulturer, og derfor er jeg både stødt på Havgudindens dans, Stormflodens dans og danse, der efterligner bølgers bevægelser."

I "Vandværket" samarbejder hun med percussionisten Mads Bischoff og fotografen Jan Rüsz. Sidstnævnte har lavet 40 diasprojektioner af vandets væsen, som han oplever det. Lige fra havblik, i skumsprøjt og vandfald til sommerregn, stormflod, frostsne og den stille bæk.
"Der er tale om en sansehistorie om vand, hvor jeg forsøger at sætte mig ind i billederne, at danse ind og ud af dem og dermed give min egen fortolkning af vand.
Altså en fortolkning af en fortolkning af vand," siger hun.
Samme indgang til forestillingen har musikeren Mads Bischoff, og i den sidste ende har instruktøren Sacha World samlet den dansede billedbog.

"Kunsten er at lære teknikken og derefter lægge den bag sig. Når jeg danser, kan man ikke genkende en egentlig indisk tempeldans, afrikansk trommedans eller mavedans. Jeg forsøger mere at skabe et sanseudtryk og en stemning, der kan bringe publikum hen i en anden tilstand. Den her gang skal det være i en tilstand af vand og oplevelsen af vand på en ny måde."

Pernille Overø udvikler sin dans i tæt samarbejde med instruktør Sacha World, som hun har arbejdet med igennem snart otte år.
"Den store opgave er at omforme de rituelle danse til en forestilling for publikum. Er det f.eks. muligt at omforme en vestafrikansk parringsdans til en dans fra os til publikum. En rituel dans er jo noget, som alle er med i, og hvor
ingen er publikum. Og hvis vi tager den ægyptiske sufidans, så er den egentlig en bøn, som man danser for sig selv," forklarer hun og giver i samme åndedrag udtryk for, at hun ville ønske at flere danskere ville kaste sig ud i den
umiddelbare dans.

"Når man danser til guderne, så sker der ofte det, at man bliver gladere. De fleste kender vel også til at danse og dreje rundt, til man bliver helt svimmel. Desværre har vi ikke en dansekultur herhjemme, hvor man danser umiddelbart, og
det tror jeg er et savn for mange mennesker. Men måske er der ved ske noget. Flere og flere er begyndt at danse hip-hop og gå i tango-salon. Det er som om, dans er blevet mere accepteret."

Pressemeddelelse 
udsendt af Terpsichore juli 2000

Århus Stiftstidende 8. august 2000

Jyllands Posten 14. August 2000